Istandsættelse af voldgravsanlæg samt ydre ankomstbro og portal. Broholm Gods, beliggende på dobbelte voldgravsanlæg, er en af landets ældste herregårde, hvis historie går helt tilbage til middelalderen. Broholm nævnes første gang i skriftlige kilder fra 1326. Hovedanlægget består af et firfløjet anlæg placeret på en indre holm med bygningsvolumener repræsenteret fra forskellige tidsperiode. Østfløjen, renæssancebygningen, er opført mellem 1642 – 1644, mens den nordlige portfløj blev opført i årene efter.
Imellem 1839 og 1856 istandsatte Godsejer N F B Sehested anlægget. Den daværende vestfløj, der var opført i bindingsværk, blev nedrevet. I stedet opførtes den nuværende fløj i grundmur og med takkede gavle. I 1878 lod samme N F B Sehested den nye museumsbygning for egne oldtidsfund opføre. Solitært liggende sydvest for hovedbygning, står den markante trefløjede bygningskrop opført i gule mursten, med store gavlvinduer og med et centralt placeret rytterlys. I anlæggets nordvestre hjørne opførtes i 1895 et stort rektangulært tårn. Mod sydvest blev den gamle borggårdsmur nedrevet og i stedet opførtes i 1905 sydfløjen, der huser godsets bibliotek. Biblioteksfløjen har et karakteristisk fladt tag og takkede gavle. Med anlæggelsen af denne fløj fik anlægget sin nuværende firlængede struktur. Ifm. anlæggets istandsættelse i årene imellem 1839 og 1856 udført af arkitekt G. Fr. Hetsch, blev de oprindelige portbygninger nedrevet og erstattet af en ny port. De gamle vindebroer blev tillige erstattet af nye murede broer. På den ydre holm ses, i dag, ruiner fra gamle avlsbygninger der nedbrændte i 1952 og trods reduceret karakter definerer de stadig et markant gårdrum ind mod hovedanlægget.
Broholms særlige karakteristik er et konglomerat af stilarter som fortæller om de mange perioder stedet har gennemgået, men trods dette danner bygningsmasserne alligevel en dragende helhed. I dag fungerer Broholm Gods som Hotel- og konferencevirksomhed og ejes af Godsejer Anders Sehested.
Tegnestuen har igennem mange år arbejdet med forskellige større og mindre projekter på Broholm Gods. Det seneste projekt omhandler istandsættelse af voldgravsanlæggets stensætninger samt voldgravens ydre murede bro og portal. Nærværende arbejder fik støtte af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og projektet blev udført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen samt Landskabsarkitekt Jens Hendeliowich.
Udgangspunktet for opgaven er at få genskabt de oprindelige stensætninger langs voldgravsanlægget samt at sikre korrekte afvandingsforhold af terrænet til voldgraven. Portal og ankomstbro over den ydre voldgrav gennemgik en større bygningsmæssig restaurering og istandsættelse med henblik på fremtidig klimamæssig sikring. Voldgravenes stensætninger sås under løbende nedbrydning. Især påvirket af markante regnskyl beplantninger og et øget jordtryk, hvor store skred i stensætninger kunne spores i vandet langs voldgravenes bredder. Terrænfladen var over tid planeret med grus, skærver og sten, hvilket ændrede afvandingsforholdene. Overfladevandet blev nu ledt ud over voldgravens stensætninger med underminering til følge. Landskabelige stensætninger var flere steder helt eller delvis forsvundet. Portal og ankomstbro - over den ydre voldgrav – var ved opstart af projektet i ringe stand. Der sås væsentlig nedbrydning af broen og dens murede portal i form af revnedannelser, sætningsskader, revnede steler samt klimaskader i form af løse teglsten
og porøse fuger i murværket. En nedbrydning der forekom hastigt grundet en stadig opfugtning af brokassen, forårsaget af manglende og korrekt overfladeafvanding. Smedejernselementer som gitterport samt broværn sås partielt angrebet af rust og gennemtæret.
I projektet indgik en gennemgribende restaurering af disse elementer. Projektet er udført i flere etaper løbende fra 2016 - 2018. Etape 1 - Restaurering og istandsættelse af bro- og portal blev afsluttet i november 2018, mens etape 2 – Istandsættelse af voldgravsanlægget – blev afsluttet i oktober 2018.