Sortekilde​ - hyrdevej 11 | kerteminde

Sortekilden har siden middelalderen sprunget fra undergrunden på bakken bag kysten ved Kerteminde. På dette sted oprettede herredsfogeden i 1580 en offentlig brønd – en kurkilde til liv og ungdom – som stadig sprudler med det reneste fynske kildevand. På dette sted blev Kerteminde Højskole grundlagt. På dette sted opføres nu – ved Sortekildens udspring og med udgangspunkt i højskolens gamle bygninger – Boliger og almene boliger som indrettes i renoverede, eksisterende bygninger samt nybygning.

Den gamle hovedbygning, bygning A, er det arkitektoniske omdrejningspunkt i projektet. Bygningen er bevaringsværdig og indretningen af nye boliger i denne bygning bliver derfor foretaget med nænsom hånd. Bygning B: Er en bygning i en etage med underliggende kælder, der anvendes til depotrum for områdets øvrige boliger. Der indrettes 3 boliger i bygningens østlige ende, medens den vestligste del af bygningen anvendes til depotrum for bygning C.

Bygning C: Anvendes fortsat til fælleslokale, og der indrettes nye toiletter og foyerareal til denne bygning, der udføres ikke ombygning i selve bygning C.

Bygning D: Bygningen er bygget som et søjle drager hus i in-situ støbt beton med hulmur i tegl imellem søjlerne. De eksisterende trapperum i bygningen bevares som adgangsveje suppleret med elevatorer. Boligerne der indrettes forsynes med individuelle altaner.

De nye boliger: De nye boliger udføres som trempelhuse i to etager. Husene underordner sig i deres arkitektur hovedbygningen, og ved udførelse af en trempelløsning tilpasses husene ligeledes områdets øvrige bygningsstrukturer.​

Fakta

Bygherre: Fyns Almennyttige Boligselskab

Bygherrerådgiver: DAB

Adresse: Hyrdevej 11, Kerteminde

Omfang: 7.441 m2

Udførelse: 2017 - ultimo 2019

Arkitekt: C & W Arkitekter A/S

Ingeniør: OBH Rådg. Ingeniører A/S

C & W Arkitekter A/S   |   ​CVR: 36018445   |   Kullinggade 31E, 2. sal., 5700 Svendborg   |   Tlf.: 62 21 47 20 ​  |   E-mail: cw@cw-arkitekter.dk   |   FØLG OS PÅ LINKEDIN