Daginstitutionen "Humlebien"  |  Svendborg​

”At skabe velfungerende pædagogiske og økonomisk bæredygtige fleksible faciliteter, som kan løse opgaver tilpasset den aktuelle børnegruppe, og har afsæt i børnefællesskaber og læringsmiljøer, som møder barnets udviklingsbehov, og samtidig understøtter dagtilbudsområdets mission og fælles referenceramme”

Ovenstående formål har været udgangspunkt for udformning af daginstitutionen, ”den nye ”Humlebi”, som er en stor daginstitution på 1.500 m2 med plads til 92 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn samt ca. 25 medarbejdere. Det var forudbestemt at den eksisterende grund, Fruerstuevej 17A, skulle bruges til den nye daginstitution. Grunden er en spændende grund, med et udfordrende kuperet terræn, skrånende fra syd mod nord med et vandret plateau på den nordlige del af grunden. Grunden er beliggende i et eksisterende villaområde fra 50’erne – med énfamiliehuse mod vest og syd og en boldbane mod øst – tæt på skole og centrum. Det har fra start været meningen, at den nye daginstitution skulle opføres som et miljørigtigt byggeri og iht. BR2015, og tidligt i processen blev det vedtaget, at den nye daginstitution også skulle DGNB – certificeres til bronze.

Det er husets intension, med udgangspunkt i ovenstående, at være, og fungere som en bæredygtig ramme, i ”børnehøjde” for daginstitutionens brugere. Man kommer til ”huset” fra Fruerstuevej, og lander via et sti- og parkeringsområde foran daginstitutionen på det nedre plateau. Herfra er der adgang til bygningen, enten via hovedindgangen eller af stier direkte til de enkelte børnehuse. Både hensynet til børn og brugere, samt placeringen midt i et villaområde, gjorde det naturligt og rigtigt at nedbryde bygningens størrelse – opsplitte den i mindre enheder.

Af hensyn til tilgængelighed, inde og ude, er ”Huset” placeret på det øverste vandrette plateau. For at få bygningen ”ned” i overskuelig størrelse er den opdelt i 5 ”huse” omkring et fællesrum – 3 børnehuse, et personalehus og et køkken- og motorikhus. Herved opstår der hyggelige gårdrum mellem husene, der fungerer som nærlegeområder for de mindste børn. Man ankommer til bygningen enten via hovedindgangen til fællesrummet eller direkte til de enkelte ”huse” via et stisystem rundt om bygningen. Alle ”Huse” har adgang fra fællesrummet eller fra uderummet. ”Husenes” udformning, de mange hældningstage, omkring små torve, skal gøre det ud for en ”børneby”, i en størrelse på børnenes præmisser – en størrelse, der kan opleves og forstås af børn.

     

Dagsinstitutionen Humlebien blev DGNB certificeret som den første daginstitution i Danmark.

DGNB er en bæredygtighedsordning som i Denmark er blevet valgt som den officielle bæredygtighedscertificering i Danmark. DGNB certificeringsstandarden er af tysk oprindelse, men er tilpasset det danske bygningsreglementet, danske standarter og byggeskik. DGNB varetages af non-profit organisationen Green Building Council Denmark (DK-GBC), der arbejder med at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.

En DGNB analyse dækker hele bygningens livscyklus - fra planlægningsstadiet til dens 50. leveår - og DGNB kriterierne kan derfor med stor fordel introduceres allerede i planlægningsfasen for derved at optimere bygningens bæredygtighed fra starten. DGNB giver en præcis analyse og et solidt overblik over bygningens ydeevne inden for emnerne miljømæssig-, økonomisk-, social- og teknisk kvalitet, kvalitet i byggeprocessen og kvaliteten af bygningens lokalitet. Alt efter ambitionsniveau i projektet kan en bygning opnå forskellige certificeringsniveauer, bronze, sølv eller guld, hvor guld er den højeste anerkendelse for bæredygtig byggeri.

For Dagsinstitutionen Humlebien er målet en bronze. Sagt dette er bronze et flot niveau for en bygning og kræver at projektet er gennemtænkt og på flere parametre gør det bedre end bygningsreglementskrav eller normale byggeskik. Der stilles derfor skærpet krav til bygningen som helhed og det betyder at entreprenørerne også har et ansvar for at bygningen kan blive certificeret. Dette ansvar, med tilhørende arbejde, var beskrevet i udbudsmaterialet, således at entreprenørerne blev bekendt med, hvad der blev forventet af dem og hvad de skulle bidrage med for at bygningen kunne blive certificeret.

DGNB er ikke noget der bare dokumenteres, det kræver en fælles indsat fra projektet start til slut

Fakta​

Reference:  Daginstitution

Adresse: Fruerstuevej 17, 5700 Svendborg

Bygherre: Svendborg Kommune, CETS

Omfang: 1.500 m2

Udførelse: Marts 2015 - Februar 2016

Anlægssum: kr.32 mio. excl. moms

Ydelse: Totalrådgivning

Arkitekt: C & W Arkitekter A/S

Ingeniør: A.I.K Rådg. Ingeniører

Entreprise: Hovedentreprise

DGNB-certificering

Lavenergiklasse: BR 2020

C & W ARKITEKTER A/S

CVR​: 36018445

​KULLINGGADE 31E, 2. SAL, 

5700 SVENDBORG

Klik her for rutevejledning

​SIVLANDVÆNGET 29, 

5260 ODENSE S

Klik her for rutevejledning

TELEFON:

​​62 21 47 20