Lavenergihus i Tankefuld

Perspektiv ankomst
 

Sydfyns Elforsyning - Konkurrence om 150 m2 lavenergihus i Tankefuld


Konkurrenceteam:

C & W arkitekter a/s, Rambøll Danmark A/S, AplusB, Taasinge Træ A/S 















 

Vision og arkitektur

 
 
Det har været visionen at skabe et enfamiliehus til den moderne familie der som minimum lever op til kravene i 2015 - dette gælder arkitektonisk, bæredygtigt såvel som teknisk.

I designprocessen har vi valgt at inddrage udvalgte konsulenter der alle er specialicerede og anerkendte indenfor deres specialområder. Dette har skabt en faglig synenergieffekt der har bidraget positivt i designet af husets arkitektur såvel som tekniske platform.














 

Boligens indretning

 
 
Entréen er placeret mod vejen og med udgangspunkt i denne "gennemskæres" huset af 2 parallelle gangforløb hvorfra man opnår direkte adgang til samtlige rum i huset.

Fra entréen har man i stueplanet adgang til et stort værelse mod syd samt et centralt placeret badeværelse mod nord. Fra garagen har man ligeledes adgang til entréen via bryggerset og begge adgangsmuligheder leder forbi garderoben under trappen. Entréen har direkte forbindelse med det store køkken/alrum samt det dobbelthøje rum hvori stuen er placeret.

Går man fra entréen af trappen til 1.salen kommer man til en forbindelsesbalkon der løber parallelt med gangforløbet i stueplanet og ender i en udsigtsbalkon mod vest. Fra balkonen har man direkte adgang til et "forældre" soveværelse med integreret badeværelse samt til et stort værelse. Balkonen har direkte forbindelse til det dobbelthøje rum i stuen og i tilknytning til dette er der ligeledes placeret en hems. De forskellige rumhøjder giver et spændende rumforløb samt en kontakt på tværs af etagerne.